Endnu en ansat forlader Valve til fordel for Oculus VR

Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2014-04-01

I går kunne vi fortælle at stjerneprogrammøren Michael Abrash havde valgt at forlade Valve til fordel for Oculus VR, firmaet der for nyligt blev opkøbt af Facebook og som står bag den kommende Oculus Rift.

Abrash er dog ikke den eneste der har sagt farvel til Valve for at søge over til Oculus, for nu har Aaron Nicholls valgt at gøre det samme, hvilket fremgår af denne Twitter-besked.

Med disse to nye rekrutteringer tilføjer Oculus VR mere talent til det super-team de i forvejen havde anskaffet sig, mens forventningerne til det færdige produkt blot bliver ved med at vokse.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage