Vi kan alle hurtigt blive enige om at det naturligvis ikke kun handler om størrelsen af et spil, men at det også er spørgsmål om hvad spillet helt præcist gør med indholdet som fylder den store verden. Ikke desto mindre lyder dimensionerne af det kommende The Witcher 3: Wild Hunt imponerende.
Således fremgår det efter en snak som CD Projekt Red og Umbra Software lavede i samarbejde, at en af spillets byer (Novigrad) måler 8,5 km x 8,5 km (altså totalt 72,25km²), mens en anden (Skellige) næsten er lige så stor med sine 8 km x 8 km (64km²).
Den totale størrelse af verdenen i The Witcher 3: Wild Hunt forventes at blive cirka 3,5 gange så stor som den der var at finde i The Elder Scrolls V: Skyrim, hvilket lyder ganske imponerende.
Vi kommer desværre til at vente til 2015 med at prøve det hele, men alt tyder på at det bliver ventetiden værd.