E.T.-udgravning bliver til Xbox-dokumentar

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2014-04-11

Som du måske har hørt, så skal det, der ofte bliver kaldt verdens dårligste spil, nemlig E.T. til Atari 2600, graves op af det hul i New Mexicos ørken, som Atari i sin tid dumpede sit restlager af det usælgelige spil i.

En af sponsorene til projektet viser sig at være Xbox, og nu har de på Xbox.com forklaret hvorfor. Udgravningen skal nemlig filmens og laves til en dokumentar, der kan ses via konsollen.

Derfor inviterer Microsoft filmfolk til at dokumentere, udviklere som var med til at lave spillet og arkæologer med til udgravningen, og interesserede gamere, der måtte være i nærheden den 26. april, er også velkomne.

Har du misset hele den bizarre historie om de påståede millioner af E.T.-kasetter, der skulle være begravet i New Mexico, kan du finde den på Wikipedia.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage