Selvom Square Enix nyder god succes med deres Final Fantasy XIV: A Realm Reborn, så er alt ikke rosenrødt hos udgiveren. Sony har en god portion aktier i firmaet, men lader nu meddele, at disse skal frasælges i de kommende dage.
Sony har annonceret at køberen er SMBC Nikko Securities Inc., som aftager aktierne for omkring $47 millioner. Dette er et godt stykke under markedsprisen.
Sony har muligvis haft for store forventninger til partnerskabet, og i perioden, hvor de har haft aktierne er både Dragon Quest blevet droppet til PlayStation ligesom Finfal Fantasy er gået multiformat-vejen.
Både Sony og Square Enix har dog mindre tilfredsstillende regnskaber, og det kan ganske enkelt tænkes at Sony skiller sig af med de mindre lukrative dele.