Rygte: Call of Duty: Blacksmith afsløres i næste måned

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2014-04-30

Skal man tro rygterne, vil Activision løfte sløret for det næste Call of Duty i løbet af maj måned. Spillet har indtil videre arbejdstitlen Call of Duty: Blacksmith, skriver Playstation Universe.

Angiveligt er det Sledgehammer, der står for udviklingen, og tilbage i februar rygtedes det, at spillet ville være en direkte efterfølger til Call of Duty: Modern Warfare 3.

Activision afslørede for nyligt en ny plan for udviklingen af Call of Duty-spil, så Infinity Ward og Treyarch ikke længere skiftes til at udgive Call of Duty-spil. I stedet er Sledgehammer nu med i cyklussen, så hvert studie har tre år i stedet for to til deres spil.

Billede fra Call of Duty: Modern Warfare 3

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage