Microsoft har allerede afsløret på hvilket tidspunkt de vil holde deres pressekonference på dette års E3-messe. Nu fortæller Sony ligeledes tidspunktet for deres show.
Det sker den 10. juni klokken 3:00. Vi forventer masser af nyt til PlayStation 4 og PS Vita, samtidig forventer vi også at Sony har en ting eller to i ærmet til PS3 - og vi dækker det naturligvis det hele her på Gamereactor.
Vi har tidligere bragt rygter om hvad præsentationen kommer til at indeholde. Om de lettere optimistiske rygter holder stik, får vi altså at se ganske snart.