Darksiders-serien er ikke død

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2014-05-12

Som du måske ved, købte udgiveren Nordic Games rettighederne til Darksiders-serien fra THQ's konkursbo for godt et år siden. De har ikke sagt meget om serien siden da, men den er hverken glemt eller død - tværtimod lader den til at være i gode hænder, og Nordic Games tager deres køb meget alvorligt.

Det skriver Joe Madureira, creative director på de to første Darksiders-spil, på Facebook:

"[Darksiders] is not dead. The new owner, Nordic seems very committed to continuing the series. As far as my involvement, I can't say at this point. Hopefully we will all have exciting news about the franchise soon."

Altså er det bare med at krydse fingre for at vi snart får et nyt afsnit i den kriminelt oversete serie, der holder standarden fra forgængerne.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage