Hvis du er lige så stor Game of Thrones-fan som vi er, så har vi et par godter til dig i dag. Driftige fans af serien har nemlig ført seriens univers et par uventede steder hen.
Først og fremmest har vi et link til en trailer lavet af NicksplosionFX, der viser et fremragende kryds mellem åbningssekvensen fra Game of Thrones og verdenen fra Super Mario World, komplet med en chiptune-udgave af intromusikken.

Og så er der dette nydelige sæt Hearthstone-kort. Redditbrugeren randomnate har lavet disse 31 kort, og skriver på Reddit: "As a huge Game of Thrones fan who also can't get enough of Hearthstone, I thought it'd be fun to combine the two and model GoT characters as Hearthstone cards."
I virkelighedens spilverden har Game of Thrones ikke haft det store held indtil videre. Cyanides rollespil baseret på serien efterlod meget at ønske, og det samme gjaldt strategispillet A Game of Thrones: Genesis. Til gengæld arbejder Telltale Games som bekendt på en episodisk serie baseret på Game of Thrones, der dog stadig ligger langt ude i fremtiden.











<bild></bild>
<bild></bild>
<bild></bild>
<bild></bild>