Microsoft er efterhånden blevet berømte på at skifte holdninger omkring Xbox One. Her er endnu en: i næste måned udkommer der en pakke med Xbox One uden Kinect. Prisen på Xbox One uden Kinect bliver $399.
Samtidig har Microsoft bekræftet at Xbox Gold (tjenesten med gratis spil) også kommer til Xbox One. Der loves ligeledes rabatter til de såkaldte Gold-medlemmer startende fra juni.
Med andre ord ser Phil Spencer, som er det nye overhovede hos Xbox, ud til at tage kundernes ønsker mere seriøst, og med en lovet E3-præsentation, der har titlen Game On skulle der således være lagt op til seriøs kamp om forbrugernes gunst mellem konsolgiganterne.
Du kan læse mere på Xbox.com