Rockstar er på nyt projekt, 33 mio. solgte GTA V-spil

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2014-05-14

Take-Two, selskabet bag Rockstar Games og 2K Games, har afsløret nogle imponerende tal i deres seneste årsregnskab, blandt andet en omsætning på $2,35 milliarder - dobbelt så meget som året før.

Regnskabet byder også på nogle flotte salgstal: Grand Theft Auto V har solgt 33 millioner eksemplarer og givet en omsætning på over $1 milliard, Borderlands 2 har solgt 9 millioner, Civilization V har solgt 5 millioner, Bioshock Infinite har solgt 6 millioner.

På den telefonkonference, hvor Take-Two fremlagde tallene, bekræftede selskabet også, at Rockstar arbejder på et uannonceret projekt til Xbox One og PlayStation 4, der er planlagt til at udkomme i løbet af marts 2015. De nævnte ingen nærmere detaljer om spillet - om det er et nyt Red Dead, er GTA-relateret eller har noget med L.A. Noire at gøre - men vores nysgerrighed er da vækket.

Tak, VG247.

Arbejder Rockstar på et nyt Red Dead-spil?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage