Microsoft overtager Eden Falls-webside

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2014-05-14

Microsoft pønser tilsyneladende på et spil, der hedder Eden Falls - i hvert fald har de i dag overtaget webadressen EdenFallsGame.com - der dog bare omdirigerer til deres søgemaskine Bing i øjeblikket.

EdenFallsGame.com har tidligere tilhørt den finske udvikler Brimstone Interactive, der arbejdede på et cyberpunk-rollespil ved navn Eden Falls. Men Brimstone har havde ikke rigtig opdateret deres Eden Falls-side siden 2013, så det er uvist om der stadig er tale om samme projekt, om Brimstone har skrinlagt deres spil, om Microsoft har overtaget det eller skal udgive det, eller om de arbejder på et helt andet spil af samme navn.

I parantes kan vi nævne, at Eden Falls også er navnet på den verden, Lionheads skrinlagte Dimitri foregik i, og at samme studie brugte det som kodenavn for deres Milo & Kate (der ligeledes blev droppet).

Konceptbillede fra Brimstones spil ved navn Eden Falls. Dets skæbne kender vi ikke.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage