PS4 og Xbox One kan koste dyrt på elregningen

Tekst: Lee West
Publiceret 2014-05-19

Det kan let vise sig at blive en grim overraskelse for mange gamere, når el-regningen dukker op næste gang. Vi ved i forvejen at mange apparater sluger en del strøm selv på standby, men det ser ud til at den nye generation af konsoller er særligt slemme syndere i den retning.

Således har NRDC lavet en grundig test af både Xbox One og PlayStation 4, og her viser det sig at konsollerne æder hele 40 procent af det normale strømforbrug, når de er i venteposition.

Xbox One tager således den uheldige føring, efterfulgt af PlayStation 4, mens Nintendos Wii U ikke overraskende er den mindst strømslugende af de tre nye konsoller.

Både Xbox One og PlayStation 4 sluger dog omkring tre gange så meget strøm som sidste generation af konsoller, så der er god grund til at trække stikket ud, næste gang du ikke vil spille løs.

"Gamers shouldn't be locked into higher electric bills for the lifetime of their consoles just because manufacturers haven't optimized the performance of their products." - fortæller Pierre Delforge, som er chef hos NRDC.

Læs mere om strømforbrug på dette link.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage