Ja, det lyder tåbeligt. Men Epic Games har netop udgivet en Flappy Birds-klon kaldet Tappy Chicken til iOS. Inden du nu ryster på hovedet over udviklerens beslutning, så læs lige videre.
Tappy Chicken er lavet af et enkelt medlem af udviklerhuset, og tanken er ganske enkelt at vise at Unreal Engine 4 kan bruges til andet end store episke spil fyldt med grafiklir.
Spillet kan hentes på App Store ganske gratis, hvis du er nysgerrig på resultatet.