Minecraft ude til PS Vita til august - med crossbuy

Tekst: Lee West
Publiceret 2014-05-23

Mojang har nu via Mojang.com røbet at Minecraft udkommer til PS Vita til august. Ikke alene får ejere af Sonys håndholdte konsol den fulde oplevelse, som vi kender den fra PlayStation 3-konsollen, men de får også spillet ganske gratis, hvis de allerede har indkøbt PS3-udgaven.

Crossbuy-tilbuddet gælder begge veje, og Mojang undersøger i skrivende stund muligheden for at lade dette gælde retail-udgaven af PS3-spillet også.

Du vil ligeledes kunne overføre dine gemte spil på tværs af formaterne, og der vil være online-spil, mens alt DLC indkøbt på PS3 automatisk vil være tilgængeligt på din PS Vita.

Det er nu god stil.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage