Det var tæt på, men Harmonix lavede en heftig slutspurt og fik bragt Kickstarter-kampagnen for deres kommende Amplitude succesfuldt i mål. Det betyder at det klassiske rytmespil vender tilbage på PlayStation 3 og PlayStation 4 næste år.
Harmonix' mål med kampagnen var $775.000 dollars, og i skrivende stund er de nået over $815.000. Kampagnen lukker senere i aften, og det betyder at de næppe runder det første strækmål. Det lød på $1.125.000 og skulle dække 1v1 multiplayer online.
Det første Amplitude udkom på PlayStation 2 tilbage i 2003.