Telltale Games har slået sig sammen med Zen Studios og er på dette års E3 parate til at fremvise en kommende pinball-udgave af Telltale Games' første sæson af The Walking Dead til Zen Pinball.
Det betyder et gensyn med Lee og Clementine, moralske valg og en jagt på forsyninger i flipperspils-udgave. Det er svært at forestille sig, hvordan den blanding kommer til at fungere, men vi ser naturligvis frem til at se mere på årets E3-messe.