Gaijin Games har besluttet sig for at ændre navn og det betyder at udvikleren fra nu af vil være kendt som Choice Provisions, der på underligheds-skalaen ellers ikke ligger langt fra det forrige navn.
Ændringen er fortaget fordi det japanske ord "gaijin" oftest bruges som en negativt ladet term om udlændinge (en bonus er dog at vi ikke længere kommer til at forveksle udvikleren med Gaijin Entertainment - udvikleren af War Thunder).
Navneændringen går også ud over miniput-udvikleren Robotube Studio som blev opkøbt tilbage i 2010. Denne vil nu gå under navnet MiniVisions.