Microsofts E3-pressekonference er netop skudt igang, traditionen tro med gameplay fra det kommende Call of Duty: Advanced Warfare. Spillet ligner - ikke overraskende - det flotteste Call of Duty-spil til dato, med flotte udsigter, store bymiljøer, kamprobotter, detaljerede figurer og massiv brug af farvet lys og lækker lyssætning.
Inden demoen gik i gang, fortalte Microsofts Phil Spencer, at Xbox-spillerne endnu en gang kan se frem til at få fingre i spillets DLC før spillerne på de andre platforme.