EA's E3-pressekonference er i fuld sving. Bioware har blandt andet vist detaljer fra Dragon Age: Inquisition, hvorefter de med en lille trailer omtalte det næste Mass Effect.
De sagde dog hverken noget om titel, tidsramme eller noget andet, men viste blot nogle konceptbilleder og "prototype footage" af fremmede planeter, mens udviklerne lovede ting som "en helt ny region af rummet" og muligheden for at "vælge en planet på den modsatte side af galaksen og flyve derover".
Konkret info var der dog intet af. Samtidigt fortalte Bioware-folkene, at de også arbejder på en ny IP, uden at sige noget håndgribeligt om den...