Udkommer Bloodborne i starten af næste år?

Tekst: Thomas Blichfeldt
Publiceret 2014-06-17

En af Sonys største annonceringer under E3 2014 var PlayStation 4-spillet Bloodborne, der udvikles hos From Software og er et nyt projekt fra Hidetaka Miyazaki - manden bag både Demon og Dark Souls-serierne. Derfor er der naturligvis ikke noget at sige til at vi er virkelig spændte på projektet der indtil videre blot er sat til at udkomme i 2015.

Nu fortæller Videogamer.com dog at Sonys officielle E3-brochure har spillet listet til at udkomme i fjerde kvartal af det igangværende finansår. Skal dette passe, vil det derfor sig at vi kommer til at se spillet mellem januar og marts 2015.

Det kan naturligvis alt sammen blot være ønsketænkning fra Sonys side, og vi har vist også førhen hørt om et spil eller to der er blevet udskudt. Ikke desto mindre ville det være en væsentlig tidligere udgivelse end forventet, hvis spillet udkommer i den nævnte tidsperiode.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage