Som vi fortalte i sidste uge, har Respawn Entertainment hyret Stig Asmussen der bedst er kendt for sit arbejde på God of War-serien, til at arbejde på et endnu ikke annonceret projekt.
Noget kunne dog tyde på at det ikke bliver Titanfall 2 han kommer til at arbejde på, for hvis man tager et smut forbi udviklerens rekrutteringsside kan man læse at udvikleren søger efter nye folk til at arbejde på "3rd person action/exploration games".
Yderligere er Amussen ikke den første God of War-veteran der har sluttet sig til Respawn Entertainment, så noget tyder på at vi kommer til at se tredjepersons-action fra Titanfall-udvikleren i fremtiden.