Egentlig var det planen at den aktuelle beta af Battlefield: Hardline skulle lukkes i dag, torsdag, men det er lavet om. I stedet holder EA betaen åben frem til den 26. juni. På spillets officielle webside lyder det:
"We've seen some incredible feats demonstrated on the virtual streets of LA - everything from massive breach charge explosions and intense heists to criminals riding shotgun and cops banding together to protect vaults,"
"All of your time spent in game and feedback shared with us will help shape Battlefield Hardline over the coming months."
PC-ejere kan hoppe forbi registreringssiden på battlefield.com/hardline/beta og tilmelde sig. Er du sulten efter at opleve tidernes mest overvoldsomme, Michael Bay-romantiserede bankrøveri, så er det altså kun nogle få museklik væk.