Soundtrack-special: Hotline Miami

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2014-06-22

Vi kårede Hotline Miami til at have årets bedste musik, da vi skulle gøre årets spil for 2012 op, så det siger næsten sig selv, at det er at indfinde her på listen. Dystre, bastunge, 80'er-inspirerede clubbeats og nogle mere syrede downtempo-ting gør Hotline Miami-soundtracket til et både medrivende og på nogle punkter også ubehageligt lyt.

Du kan høre meget af - men ikke hele - soundtracket på SoundCloud, eller købe det via Steam. Sidstnævnte kræver ganske vist at du har spillet på Steam også, da det er udgivet som DLC. Det er lidt sært, men i det mindste er begge dele på tilbud i skrivende stund. Er du lidt teknisk anlagt, kan du også bare nuppe .ogg-filerne direkte fra spillets installationsmappe.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage