Gratis Resogun-opdatering med lokal coop ude nu

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2014-06-23

Finske Housemarque har udsendt en ny, gratis opdatering til deres retroshooter Retrogun, der blandt andet tilføjer muligheden for at spille coop lokalt.

Førhen måtte man gå online, hvis man ville spille sammen med venner i Resogun, men nu kan det altså også lade sig gøre med en kammerat i sofaen.

Desuden tilføjer Housemarque en skibs-editor, hvor man selv kan justere ens rumskibs attributter og dele dem med venner online.

Samtidigt retter de også en række bugs og smuthuller som nogle spillere har udnyttet til at øge deres highscore, og derfor bliver spillets leaderboards nulstillet. De gamle scores forsvinder dog ikke helt, men kan fremover findes i en Hall of Fame-sektion.

Mere info på PlayStation-bloggen.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage