Der er ikke nogen tvivl om at Microsofts kommer til at skulle kæmpe for deres plads på konsolmarkedet herhjemme, når Xbox One lander i de danske spilbutikker den 5. september og man må formode at det er en af grundende til at de nu er klar med et virkelig lækkert forudbestillings-tilbud.
Man vil således kunne forudbestille en pakke som indeholder et styks Xbox One-konsol (500GB harddisk), med en standard Xbox One Wireless-controller, et styks HDMI-kabel, en 14 dages prøveversion af Xbox Live Gold og digitale versioner af spillene Forza Motorsport 5 og EA Sports FIFA 15 til 3299kr.
De som lavede en forudbestilling inden den 20. august 2013 (og valgte af beholde deres forudbestilling) vil kunne vælge mellem at købe ovennævnte version, eller i stedet opgradere til en pakke der også indeholder Kinect, en Day One Wireless-controller, et chat-headset, et styks HDMI-kabel, en 14 dages prøveversion af Xbox Live Gold og digitale versioner af spillene Forza Motorsport 5, EA Sports FIFA 15 og Dance Central Spotlight til 3899kr.