Ungdommen drikker mindre - spiller mere

Tekst: Lee West
Publiceret 2014-07-05

Det er altid fornøjeligt at kunne viderebringe positive nyheder omkring spil, og sådan en af slagsen står det svenske "Centralförbundet för alkohol- och narkotikaupplysning" bag. De har nemlig undersøgt hvordan det ser ud med den svenske ungdom.

Her er konklusionen, at de unge drikker mindre (faktisk det laveste i 40 år), men at de spiller mere. Forklaringen er ifølge afdelingschefen for undersøgelsen, Ulf Guttormsson, at de unge ikke længere behøver drikke sig mod til at tackle nye sociale udfordringer, da de ganske enkelt kan indtage uvante roller både i spil og på de sociale medier.

Ganske kort sagt kan identitetsforsøg ske på andre måder end med alkohol som "værn". Husk det næste gang dine forældre eller kæreste brokker sig over dine timer foran skærmen.

"Okay mor, så lader jeg være at spille så meget. Ved du hvor man kan købe billig sprut?"

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage