Mesterværket The Last of Us er ventet af mange, også her på redaktionen, selvom vi allerede har spillet os gennem fortællingen om Joel og Ellies færd i dommedagsverdenen.
Sony fortæller nu til MCV, at de har kigget på dataene for PlayStation-brugere og kan se at en stor del af spillerne aldrig har prøvet kræfter med Naughty Dogs action-spil. Derfor er de naturligvis glade for at kunne levere en udgave med højere opløsning til en ny generation af spillere.
I Gamereactors afstemning svarede vores læsere, på spørgsmålet om hvorvidt de ville købe spillet på PS4, følgende:
17%: Ja, jeg fik aldrig spillet det på PS3
29% Ja, jeg elskede det på PS3, og det er et køb værd igen
33% Nej, jeg nøjes med PS3-udgaven
22% Nej, det er ikke noget for mig
Hvad er din holdning?