Rygte: Retro Studios arbejder på nyt Diddy Kong Racing

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2014-07-11

Selvom det ikke er mere end et par måneder siden at Mario Kart 8 udkom, er der poppet rygter op om at Retro Studios arbejder på et nyt Diddy Kong Racing til Wii U.

Kender du ikke Diddy Kong Racing, er det kort sagt Mario Kart med mere fokus på figurer fra Donkey Kong Country.

Rygtet stammer hovedsageligt fra en blog, der mener at vide at Retro udvikler spillet i samarbejde med Monster Games (som stod bag 3DS-udgaven af Donkey Kong Country).

Rygtet kommer lidt ud af det blå, og som flere Reddit-brugere også påpeger, så er kilden temmelig tvivlsom. Frem med saltbøssen, med andre ord. Kunne du tænke dig et nyt Diddy Kong Racing, eller bør Nintendo bare holde sig til Mario Kart?

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage