Som du måske ved, kører Humble 2K Bundle i øjeblikket, hvor du blandt andet kan få spil som Bioshock og The Darkness 2 til en pris, du selv bestemmer.
Som altid er der bonusspil, hvis man betaler mere end gennemsnittet, og den bunke er lige blevet udvidet. Udover at få Bioshock 2, Mafia II og Spec Ops: The Line, har 2K Games tilføjet alle de gamle X-Com-spil, herunder UFO: Enemy Unknown og X-Com: Terror From the Deep.
Vil man have de spil med oven i hatten, skal man blot betale mere end $8,11 - og folk, der i forvejen har købt bundlet og i sin tid betalte mere end gennemsnittet, får dem selvfølgelig også.