Indie-special: Xenonauts

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2014-07-20

Fans af de to første spil i X-Com-serien, UFO: Enemy Unknown og X-Com: Terror From the Deep, havde længe gået og savnet en ordentlig efterfølger til deres favoritspil. For ganske vist var der kommet adskillige andre X-Com-spil gennem årene, men de var blot en skygge af originalen.

Heldigvis tog en lille gruppe udviklere sagen i egen hånd, og gik i gang med Xenonauts, et moderne remake med ny grafik, der dog holdt alle dyderne og den høje sværhedsgrad fra originalen i hævd.

Har du spillet Xcom: Enemy Unknown, venter der dig en noget anderledes oplevelse her. For selvom Xcom kan være brutalt, så er Xenonauts både mere kompliceret og om muligt endnu mere nådesløst. Efter Kickstarter-kampagner, Early Access-udgaver og mere til, udkom det færdige Xenonauts endelig i sidste måned, og det er et spil som alle med hang til turbaseret taktik bør se nærmere på.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage