Udskiftninger sker konstant på alle arbejdspladser. Mange gamere har nysgerrigt fulgt med i udviklingen hos Naughty Dog, der i de sidste måneder har mistet en del personale. To af de tidligere ansatte hos Naughty Dog har nu afsløret, hvor vi fremover kan finde dem.
Nu har Taylor Kurosaki (narrative design lead, blandt andet ansvarlig for historie og mellemsekvenser i Uncharted-spillene) og Jacob Minkoff (lead game designer på Uncharted 3 og The Last of Us) forladt deres respektive Naughty Dog-pladser til fordel for kontorlokalerne hos Infinity Ward.