I disse dage vælter det ud med kvartalsregnskaber fra de store udgivere, og det betyder som altid friske salgstal. For eksempel meddeler Activision Blizzard, at Diablo III var det bedst sælgende PC-spil i både USA og Europa i perioden maj-juli.
Samtidigt fortæller udgiveren, at Diablo III nu har rundet 20 millioner solgte eksemplarer på tværs af alle platforme, hvis man medregner udvidelsen Reaper of Souls.
Det er pænt mange, skulle vi hilse at sige.