Alle fodboldnørders yndlingsspil vender selvfølgelig tilbage i år med en ny udgave. Sports Interactive og Sega meddeler, at Football Manager 2015 udkommer i november på PC, Mac og Linux.
Forudbestiller man spillet, enten digitalt eller i detailhandel, får man adgang til en beta-udgave af spillet to uger før den formelle lancering. Spillets website har detaljer om nyheder og tilføjelser i årets udgave.