Amazon Tyskland lister i øjeblikket Xbox One-udgaven af Grand Theft Auto V med en udgivelsesdato, der hedder 14. november.
Amazon har også spillet listet til PC og PlayStation 4, men her er der ingen angivelse af en dato. Rockstar selv har kun sagt så meget, at GTA V udkommer på de nye platforme i løbet af efteråret. Om Amazon blot har trukket datoen ud af luften, eller om de har fået den oplyst og viser den ved en fejl, ved vi ikke. Tag den med et gran salt, altså.