Det kommer næppe som en overraskelse, og Bungie har nu også bekræftet, hvad en del gamere frygtede: ens karakter-progression fra betaen af det utroligt populære skydespil Destiny bliver nulstillet, inden det færdige spil udkommer.
"Our Beta characters won't transfer to the final version of Destiny. The vaults have been cleaned out," skriver udvikleren på Bungie.net.
Bungies Tyson Green fortæller, at en af årsagerne til beslutningen er de mange småændringer, som de har foretaget undervejs i beta-testen. Disse ville i værste tilfælde kunne rykke balancen i spillet og levere en "underlig og forvirrende" figur, uddyber Green.
Med tanke på at man højest kan nå level 8 i betaen, er der næppe grund til at fælde mange tårer over denne beslutning. Destiny udkommer den 9. september på Xbox One, Xbox 360 og PS3 samt PS4.