Silent Hills skal få dig til at skide i bukserne af skræk

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2014-08-15

Det kommende Silent Hills skal være uhyggeligt. Rigtig, rigtig uhyggeligt. Skal man tro Metal Gear Solid-skaberen Hideo Kojima, der sammen med filminstruktøren Guillermo del Toro er en af hovedfolkene bag spillet, så har udviklerne store (og lidt ulækre) ambitioner for hvor skræmmende spillet skal være.

Tidligere på ugen havde han nemlig dette at sige på Konamis Twitch-kanal.

"Oprindeligt forestillede vi os et spil, der fik dig til at tisse i bukserne. Men nu sigter vi efter at lave et spil, der får dig til at skide i bukserne".

Okay, så. Om du får brug for ekstra underbukser, når du spiller Silent Hills, må tiden vise.

Tak, Kotaku

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage