Efter en lille forsinkelse har InXile Entertainment nu sat en endegyldig udgivelsesdato på deres kommende postapokalyptiske rollespil. Wasteland 2 lander på hylder og download-tjenester den 19. september, skriver Brian Fargo på Twitter.
Wasteland 2 er en efterfølger til Wasteland fra 1988, et spil der i sin tid var med til at inspirere Fallout-serien. Wasteland 2 er blandt andet finansieret med Kickstarter.