Har du ikke allerede været i biografen og se Guardians of the Galaxy, så kan du godt se at komme af sted, for det er sommerens måske sjoveste og mest underholdende tjubang-film. Tonen er let, småironisk, rapkæftet og fuldt bevidst om sin egen fjollethed, og det er blandt andet dét, der gør den så fremragende.
Filmen tager udgangspunkt i Guardians of the Galaxy-serien, der startede i 2008, som et reboot af en gaaammel serie af samme navn, med helt andre hovedpersoner. Filmen bygger forholdsvist løst på tegneserien (Læs filmanmeldelsen her). De centrale figurer er (stort set) de samme, og enkelte lokationer og historieelementer går igen, men ellers er de to faktisk temmelig forskellige.
Med andre ord skal du ikke bekymre dig om spoilers, eller om at du måske ved hvad der kommer til at ske, for Guardians of the Galaxy i tegneserieform er helt sin egen - men stadig med Star-Lord, Rocket Racoon, Groot, Drax og Gamorra i rampelyset, stort set som de samme figurer du har set i filmen.
GotG er i øvrigt også hjemsted for det, der hurtigt er blevet min absolutte yndlingsfigur i Marvel-universet - Cosmo the Space Dog, en golden retriever i rumdragt, der blev sendt ud i universet af russerne, og har udviklet stærke telepatiske evner. Han fungerer nu som sikkerhedschef på den enorme rumstation Knowhere, og taler (eller telepaterer, rettere) med tyk, tyk russisk accent. Bozhe moi!
Guardians of the Galaxy kørte fra 2008 til 2010, og derefter fortsatte historien i andre serier og one-shots. Den blev genoplivet som selvstændig serie igen i 2012, men den udgave har jeg ikke stiftet bekendtskab med endnu (rygtet siger dog, at den ikke lever op til forgængeren).