Tegneseriespecial: Batman - Hush

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2014-08-24

Der er lavet rigtig, rigtig mange fantastiske Batman-udgivelser - så mange, at vi sikkert kunne fylde hele listen her med dem. Men jeg dækkede flere af dem i blogform tidligere på året, herunder Year One, Long Halloween og Dark Victory.

Ganske som ventet var der straks en læser, der i kommentarene spurgte hvor pokker Hush var blevet af på den liste - for ja, Hush er også fuldstændig essentiel Batman-læsning - og jeg lovede at den ville komme med næste gang. Det er så nu.

Hush er skrevet af Jeph Loeb, som jeg tidligere har kaldt en af de bedste Batman-forfattere, der har været, og er tegnet af legendariske Jim Lee. Modsatte de tre førnævnte titler, så foregik Hush i Batmans nutid, dengang den kørte - en tid hvor det ikke gik så fantastisk for den kappeklædte hævner.

Først får han et allerhelvedes hovedbrud, og snart står det klart at en ny skurk har meldt sig på banen, og virkelig vil se Batman gå ned i flammer - tilmed en, der forstår at trække i trådene i Gothams underverden som få andre. Der er gæsteoptrædener fra en masse af Batmans bedste modstandere, og en decideret fantastisk afstikker til Metropolis, Supermans hjemby, et sted som Batman absolut ikke kan fordrage.

Som sagt, det er essentiel Batman-læsning.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage