Ny Titanfall-spiltype fjerner titanerne

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2014-08-29

Den næste opdatering til Titanfall tilføjer en ny spiltype, der bryder temmelig kraftigt med konceptet. Der er nemlig ingen titaner i. I stedet kæmper 16 spillere mod hinanden fordelt på to hold, og alle de computerstyrede grunts og andre figurer er fjernet.

Sammen med Marked for Death bliver den en fast del af spillets playlister. Opdateringen justerer også på et par Burn Cards, og tilføjer funktioner til farveblinde. Desuden er her en ny funktion, kaldet Late to the Game, der betyder at det ikke længere tæller som et tab i ens statistik, hvis man slutter sig til et spil, der er over halvvejs og ender med et nederlag (sejre tæller til gengæld stadig).

Se hele listen med ændringer på spillets website.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage