Metroid-navnet forpligter. De første spil i serien var nogle af de bedste action-platformere, man kunne få på NES og SNES, og har sammen med Castlevania lagt navn til genrebetegnelsen Metroidvania, der trækker tråde til topmoderne spil som Batman: Arkham Knight og andre. Det skader heller ikke at Metroid Prime formåede at overflytte formularen til 3D på en måde, der kun gjorde den endnu bedre, og leverede nogle af de bedste spil på GameCube.
Ergo var vores forventninger høje, da actioneksperterne fra Team Ninja fik overrakt tøjlerne til serien og bød på Metroid: Other M - et spil der skulle give en ny vinkel på serien, og udbygge hovedpersonen Samus Aran fra blot at et navn og et par øjne, man nogle gange så reflekteret i ens visir.
Med da Other M endelig landede, ville de fleste Metroid-fans nok have ønsket, at Team Ninja bare havde ladet være. Dialogen var tåkrummende dårlig, og vi var langt fra den stemningsfulde opdagelsesrejse på fremmede planeter, Prime-spillene havde forkælet os med. Man endte med at blive irriteret, hver gang Samus åbnede munden, hvilket er en krank skæbne for en spilhelt, der i sin tid var en vaskeægte pioner (alle troede Samus var en mand, indtil slutningen af Metroid 1 afslørede noget andet).
Det er ikke fordi Other M var et dårligt spil, slet ikke. Som actiontitel var det hæderligt. Men det rækker bare ikke helt, når der står Metroid på æsken. Øv.