Tidligere på ugen afslørede Microsoft nye blå og sorte udgaver af den gode gamle Xbox 360, der udover at have 500 GB harddisk også bliver solgt med spillene Call of Duty: Black Ops 2 og Call of Duty: Ghosts. Disse versioner af konsollen kommer også til Europa, meddeler Microsoft, men herovre følger Call of Duty-spillene kun med den sorte udgave. Den blå Xbox 360 kommer til gengæld med Xbox Live Arcade-spillene Toy Soldiers og Max: The Curse of Brotherhood.
Det blå bundle udkommer 16. oktober, mens Call of Duty-bundlet lander 20. november, begge til €249,99. Den danske pris kender vi ikke endnu.