Fighting-spillet Killer Instinct har netop udvidet med sin såkaldte anden sæson, hvilket er fancy markedsføringssnak for, at udviklerne fra Iron Galaxy Studios gradvist vil tilføje otte nye kæmpere og 16 sæt betalingstilbehør.
De to første kæmpere fra line-up'et, TJ Combo og Maya, er tilgængelige lige nu, mens resten bliver låst op i løbet af oktober.
Killer Instinct benytter som bekendt en free to play-model, så skal du have fat i de nye slagsbrødre og søstre, må du punge ud. Du kan købe alle Season 2-tilføjelserne samlet i den såkaldte Season 2 Ultra Edition, der som bonus inkluderer det oprindelige Killer Instinct 2. Prisen lyder på 325 kroner for hele pakken.
Se mere på Xbox.com.