Pro Evo 2015 kører 1080p på PS4 og 720p på Xbox One

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2014-09-30

Hvor begge new gen-udgaver af Pro Evolution Soccer 2015 vil køre med silkebløde 60 billeder i sekundet, så lader det til at PS4-udgaven vil rendere i 1080p, mens fodboldfans på Xbox One må nøjes med 720p.

Oplysningen kommer via en grafik, som udgiveren Konami udgav i Japan og siden har trukket tilbage, men CVG nåede at snuppe en kopi inden da.

Som svar på afsløringen siger den europæiske product manager for PES, Adam Bhatti, på Tweeted: "Hopefully websites keen to report 720p Xbox One issue pick this up: Image circulating has been taken down. Communicating with MS. Stay tuned."

Betyder det, at Konami og Microsoft forsøger at klemme flere kræfter ud af Xbox One-udgaven, så den kommer på linje med PS4-versionen? Det vil tiden vise. Spillet udkommer 13. november.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage