Få figurer i Gamestop til Pokémon Y og Pokémon X

Tekst: Lee West
Publiceret 2014-10-06

Det ser ud til, at Nintendo gerne vil kickstarte interessen for Pókemon-franchisen inden udgivelsen af det kommende Pokémon Omega Ruby/Alpha Sapphire. De er om ikke andet gået sammen med Gamestop om en lidt anderledes kampagne.

I perioden 15. oktober til 28. november kan gamere hente en kode til Shiny Gengar eller Diancie. Koden fungerer i Nintendo 3DS-spillene Pokémon Y og Pokémon X.

Vil du have Shiny Gengar, skal du besøge GameStop i perioden 15. oktober til 5. november for at få udleveret en kode til denne Pokémon. Vil du have Diancie skal du lægge vejen forbi GameStop mellem den 6. november og 28. november. Koderne, der uddeles, findes i begrænset oplag og lageret kan derfor blive tømt inden fristens udløb.

Det virker som en ganske fin måde at skabe fornyet interesse for Nintendos franchise og en gratis bonus til gamerne.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage