Der kommer i øjeblikket flere meldinger om, at nogle af koderne til Alien: Isolations pre-order-eksklusive indhold ikke fungerer på PlayStation 4. Creative Assembly siger, at de undersøger problemet, og at de forhåbentlig snart vil have en løsning til dem, der har købt Nostromo- og Ripley-udgaverne, og nu kæmper med at få adgang til de to ekstramissioner, hvor skuespillerne fra den første Alien-film medvirker.
Tak, Videogamer.