Rygte: Dirt 4 går tilbage til Colin McRae-rødderne

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2014-10-16

Codemasters udgiver snart sit sidste spil til de gamle konsoller med F1 2014, men samtidigt arbejder de hårdt på deres første spil til PlayStation 4 og Xbox One. Det bliver angiveligt det fjerde spil i Dirt-serien.

Fra en kilde, der talte med Gamereactor Sverige under betingelse af anonymitet, lyder det at Dirt 4 vil minde mere om de gamle Colin McRae-spil end Dirt 2 og 3. Codemasters har søgt tilbage til rødderne der gjorde Colin McRae Rally 1 og 2 så utroligt populære, lyder det, og satser mere på grusorienteret etapekørsel end den ekstremsportstone, der prægede Dirt og Dirt 2.

Det hedder sig også, at studiet har arbejdet med en ny version af deres spilmotor Ego, og grafikken skulle blæse konkurrenter som Forza Horizon 2 og Driveclub af banen. Ifølge samme kilde vil Dirt 4 snart blive officielt vist frem.

Billede fra Dirt 2

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage