Milepælsspecial: World of Warcraft

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2014-10-19

World of Warcraft var spillet, der gjorde MMORPG-genren til mainstream. Tidligere kæmper inden for markedet, som Lineage og EverQuest, kunne kun drømme om så svimlende høje omsætnings- og spillertal, som World of Warcraft bød på. World of Warcraft var også spillet, der slog MMORPG-genren ihjel og i mange år kvalte PC-markedet. For pludselig skulle alle udgivere have deres egen WoW-pendant, og i langt de fleste tilfælde var deres tilgang at lave noget, der ikke adskilte sig nævneværdigt fra WoW.

Mange penge er blevet spildt på forsøge at genskabe WoW's magiske formular, men ingen har formået at lykkedes. Samtidigt var PC'en et sørgeligt og overset marked i de år, World of Warcraft havde sin storhedstid, tilsyneladende fordi spillet tog så meget af spillernes tid og penge, og resten af PC-markedet blev spist af med halvdovne konverteringer af konsolspil.

Nåhja, undertegnede betaler i øvrigt stadig gladelig abonnement, og var på raid så sent som i torsdags...

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage