Activision og Sledgehammer har løftet sløret for PC-udgaven af Call of Duty: Advanced Warfares minimumskrav. Lige som med forgængeren skal man have en relativt moderne PC, i hvert fald på CPU-fronten, og RAM-kravet kan sikkert også få nogle til at blegne.
Er du derimod del af det selverklærede PC-herrefolk, så fniser du sikkert bare af dem. "En i3-processor? Og et GeForce GTS? Hah!" fnyser du, mens vinden blidt løfter dit lange, Samson-agtige hår (hvorefter Windows får et flip, dit yndlingsspil nægter at starte på grund af en driverfejl, og din forbindelse til Steam timer ud).
Kravene er som følger:
MINIMUM:
OS: OS: Windows 7 64-Bit / Windows 8 64-Bit / Windows 8.1 64-Bit
Processor: Intel® CoreTM i3-530 @ 2.93 GHz / AMD PhenomTM II X4 810 @ 2.80 GHz or better
Memory: 6 GB RAM
Graphics: NVIDIA® GeForce® GTS 450 @ 1GB / ATI® Radeon™ HD 5870 @ 1GB or better
DirectX: Version 11
Network: Broadband Internet connection
Hard Drive: 55 GB available space
Sound Card: DirectX-compatible
Call of Duty: Advanced Warfare udkommer på PC, PS3, PS4, Xbox 360, og Xbox One den 4. november.