Valve fjerner spil fra Steam efter dødstrusler

Tekst: Rasmus Lund-Hansen
Publiceret 2014-10-21

Valve har fjernet spillet Paranautical Activity fra Steam, efter spillets ene udvikler, Mike Maulbeck, skrev dødstrusler på Twitter efter en admin-fejl, der gjorde at hans spil blev omtalt som Early Access, selvom det reelt var udkommet som færdig titel.

Truslerne kom uden tvivl af frustration og var ikke ment alvorligt, men Valve syntes åbenbart ikke det var sjove, og fjernede spillet, så snart de blev opmærksomme på dem.

"ARE YOU F*****G KIDDING ME STEAM? WE JUST RELEASED OUT OF EARLY ACCESS AND THIS IS OUR FRONT PAGE BANNER?", lød det i Maulbecks første tweet, efter han opdagede fejlen.

Det fulgte han op med et andet tweet, ser lød: "First they force me to delay the game because I can't release on weekends, now this. Steam is the most incompetent piece of f****** s***," og: "I am so F****** DONE DEALING WITH F****** INCOMPETENT S***s."

Det næste tweet var det, der fik Valve til at reagere. Det er efterfølgende blevet slettet, men PlayerAttack nåede at forevige det forinden: "I am going to kill Gabe Newell. He is going to die."

Maulbeck har fulgt op med flere tweets i en mere dyster tone: Welp. PA no longer on steam. I'm done making videogames now. It sucked while it lasted," skrev han, før han tilføjede: "I'm jumping back and forth between killing myself and getting a job at radio shack."

En talsperson fra Valve siger til Kotaku: "We have removed the game's sales page and ceased relations with the developer after he threatened to kill one of our employees".

Maulbeck fortæller til Polygon, at han ikke har noget håb om at spillet skulle blive tilgængeligt på Steam igen: "I have since obviously replied to them saying that I didn't mean what I said and pleaded that they consider the monopoly they have on the PC market before totally writing us off, but let's be real. If they took the game off the store, they're fuckin sure about their decision. There's probably nothing to be done."

Har du allerede købt Paranautical Activity på Steam, har du stadig adgang til det, og skulle der komme opdateringer til spillet, vil Valve også lade dem blive tilgængelige på tjenesten, siger selskabet.

Læs mere og se screenshots på Gamereactor.dk

Tilbage